30. jun. 2025 kl. 07:02
111 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas/Citi: Trumps "One Big Beautiful Bill" ser skidt ud...

Vestas kan komme under pres mandag, efter at den omfattende lovpakke "One Big Beautiful Bill" er blevet stemt igennem i Senatet i USA.

Det vurderer børshuset Citi, der ser flere negative elementer for vindindustrien i lovforslaget. Lovforslaget sendes nu tilbage til Repræsentanternes Hus og igen til Senatet, hvor eventuelle tilføjelser eller ændringer af lovpakken kan opstå.

Som forslaget ser ud nu, risikerer vind- og solprojekter ifølge avisen Wall Street Journal at blive pålagt yderligere skat fra 2027, hvis projekterne bruger en vis andel kinesiske komponenter.

- Selv om vedtægterne ved første øjekast kan ses som positive for leverandører, som ikke er blandt de lande, der ses på med bekymring (primært Kina), inklusive Vestas, kan forsyningskædernes kompleksitet skræmme udviklere, der frygter den nye "betydelig assistance"-del, fremgår det af Citis analyse.

Det kan begrænse antallet af nye ordrer på kort sigt, lyder konklusionen.

Kina er den primære leverandør til sektoren med alt fra kritiske mineraler til batterier.

- Grundlæggende er det et fundamentalt brud på aftalen mellem Kongressen og den private sektor, siger topchef Jason Grumet fra industriorganisationen American Clean Power Association til Bloomberg News.

- Det er helt uden fortilfælde, at Kongressen udarbejder en strafskat målrettet ét område af den amerikanske økonomi, fortsætter han.

Også Tesla-topchef Elon Musk har kritiseret lovforslaget for at yde støtte til udvalgte sektorer mod at straffe andre.

Bæredygtige projekter i USA vil under den nuværende lovforslag kun være berettigede til statsstøtte, hvis de idriftsættes inden udgangen af 2027.

- Det nye forslag kan indføre en skat på vindprojekter, der har haft "betydelig assistance" fra udenlandske enheder af bekymring uafhængigt af konstruktionsdato, og uafhængigt af om ... der har været statsstøtte, skriver Citi i sin analyse.

Samtidig vurderes det, at ekstraskatten på projekter startet efter udgangen af 2027 kan fremrykke, hvornår antallet af onshore-møller i USA vil toppe.

- Kravet om idriftsættelse inden 2027 ... kan potentielt fremrykke toppen for leveringer af onshore-møller i USA fra 2028 til 2027 i stedet. Da 2025 og 2026 er stort set dækket af Vestas´ eksisterende ordrebog, vil den primære debat være, om den nye 50B-klausul forhindrer nye ordrer for 2027, hvilket vil gøre 2026 til topåret for onshore i USA, skriver Citi.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her