03. jul. 2023 kl. 09:46
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas/Citigroup: Ordreindgang ser svag ud i andet kvartal

Trods en slutspurt og en sen amerikansk kæmpeordre ser Vestas´ samlede rov svagt ud i andet kvartal.

Sådan lyder analysen fra Citigroups analytiker Martin Wilkie, efter at den danske vindmølleproducent fredag satte punktum for andet kvartal.

- Vestas har samlet set annonceret ordrer for 1,8 GW i andet kvartal 2023. Med de uannoncerede ordrer i kvartalet, der normalt løbet op i cirka 1 GW, vil den samlede ordreindgang formentlig være omkring 2,8 GW mod et konsensus på 3,3 GW, lyder det fra Citigroup-analytikeren.

Han noterer sig ifølge Bloomberg News, at selvom der kom en mærkbar amerikansk ordre på 423 MW, så er sluserne endnu ikke åbnet for et hav af nye ordrer i kølvandet på de opdaterede vejledninger for opnåelse af de amerikanske skatterabatter i maj.

Ifølge Martin Wilkie indikerer ordreindgangen i andet kvartal, at skatteordningen vil føre til flere ordrer, men senere end tidligere ventet.

Vestas-aktien falder mandag formiddag 1,5 pct. til 178,68 kr.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her