30. sep. 2024 kl. 06:24
265 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Volkswagen nedjusterer igen - ser lavere bilsalg og omsæt...

Volkswagen har fredag aften atter nedjusteret sine forventninger, da bilsalget skuffer.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Det er anden gang i år, at den tyske bilkæmpe sænker sin prognose.

Bilkoncernen regner nu med et mindre fald i såvel antallet af solgte biler som i omsætningen mod det oprindelige bud om mindre fremgang på begge fronter.

Forventningen er nu, at Volkswagen vil sælge 9 mio. biler i 2024 og nå en omsætning på 320 mia. euro. Det skal sammenlignes med 9,23 mio. solgte biler i 2023 og en tidligere forventning om en vækst på 3 pct., mens selskabet sidste år solgte for 322,3 mia. euro og indtil fredag havde regnet med en stigning her på 5 pct.

Prognosen er nu også et driftsoverskud på 18 mia. euro, og det svarer til en driftsmargin på 5,6 pct. Senest havde Volkswagen ellers regnet med 6,5-7,0 pct.

- Justeringen af prognosen skyldes primært udviklingen hos mærkerne Volkswagen Passanger Cars, Volkswagen Commercial Vehicles og Tech Components, som har været under de oprindelige forventninger. Derudover har en forværring af det makroøkonomiske miljø en negativ indvirkning, hedder det i meldingen.

Volkswagen nedjusterede også tilbage i starten af juli på baggrund af øgede omkostninger i andet kvartal og en mulig lukning af selskabet bilfabrik i Belgien.

Oprindeligt havde den tyske bilkoncern ventet et overskudsmargin på driften på 7,0-7,5 pct.

Volkswagens aktie var i forvejen faldet med knap 14 pct. i 2024, men der er nu udsigt til yderligere minus, når markedet igen åbner mandag. Den nye prognose er nemlig ikke overraskende under konsensus blandt analytikerne, som ifølge Bloomberg News regner med et salg i år på næsten 326 mia. euro og et driftsoverskud på knap 21 mia. euro. Det svarer til en driftsmargin på 6,4 pct.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her