11. okt. 2024 kl. 11:21
161 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten ...

Den tyske bilproducent Volkswagen oplevede i tredje kvartal en stor tilbagegang i sit bilsalg. Det er særligt stort konkurrencepres i Kina, der tynger hos producenten bag Golf, Polo og Passat.

Bilsalget faldt ifølge Bloomberg News globalt i tredje kvartal med 7,1 pct. til 2,18 mio. biler. I Kina svandt salget ind med 15 pct. til 711.500 biler, mens salget af batterielektriske biler faldt 9,8 pct. til 189.400.

- Konkurrencesituationen i Kina er særligt intens, hvilket er den primære årsag til det globale fald i leverancerne, siger Marco Schubert, der er salgschef i Volkswagen.

Volkswagen er i Kina blandt andet presset af de kinesiske bilproducenter, der tilbyder kunderne væsentlige rabatter - også på nye modeller.

Den tyske bilproducent oplyser ifølge Bloomberg News, at profitabiliteten vægtes over markedsandelen, og at der derfor ikke er interesse for et kompromis.

I stedet har selskabet identificeret og implementeret en række omkostningsoptimerende tiltag for sine elbiler i Kina.

Aktien i Volkswagen falder fredag 1,0 pct. til 92,18 euro på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her