05. sep. 2024 kl. 08:35
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Volvo Cars giver forventningerne en overhaling: Vil nu vo...

Volvo Cars har rettet i sine forventninger til kerneforretningen frem til 2026 og efter.

Det betyder, at Volvo Cars i stedet for at fokusere på et givent omsætningsmål vil bestræbe sig på at vokse over markedet for premiumbiler frem til 2026, oplyser bilproducenten torsdag morgen.

De nye forventninger kommer i forbindelse med bilproducentens kapitalmarkedsdag i Göteborg.

- Frem for at gå efter et absolut omsætningsmål, er Volvo Cars´ ambition nu at fortsætte med at vokse over markedet for premiumbiler indtil 2026, som selskabet har gjort de seneste år, skriver Volvo Cars i meddelelsen.

Ændringen skyldes, at Volvo Cars ikke længere har som mål udelukkende at producere elbiler i 2030. I stedet vil 50-60 pct. af det globale salg i 2025 bestå af en kombination af elbiler og hybrid-plugins. Fra 2030 er det ventet af 90-100 pct. af bilsalget vil bestå af elbiler og hybrid-plugins.

I 2026 venter Volvo Cars en indtjeningsgrad på 7-8 pct. som følge af "en stigende kompleksitet særligt i relation til global handel og straftold". Tidligere ventede Volvo Cars en indtjeningsgrad på mindst 8 pct.

De frie pengestrømme ventes i 2024 og 2025 at være neutrale, mens positive pengestrømme er ventet fra 2026 og frem.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her