08. maj 2025 kl. 16:16
69 visninger

WCI: Prisen på containerfragt dykker for fjerde uge i træk

Priserne for at få fragtet en container faldt igen i denne uge.

Det er dermed fjerde uge med fald i træk, viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.

I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks faldet 1 pct. til 2076 dollar for en 40-fods container, som ligger 80 pct.lavere end indekset under topniveauet i september 2021 i 10.377 dollar.

Ser man på ruten fra Shanghai i Kina til Rotterdam i Europa er prisen faldet 7 pct. til 2046 dollar. Fra Shanghai til Los Angeles er prisen steget 5 pct. til 2713 dollar.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her