16. maj 2024 kl. 08:00
228 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

WS Audiology fortsætter væksten efter stærke lanceringer ...

Høreapparatproducenten WS Audiology fortsatte på vækstsporet i andet kvartal 2023/24, der ellers også præsenterede et vanskeligt sammenligningsgrundlag for selskabet.

Væksten er trukket af sidste års lancering af Signia Integrated Xperience-platformen og dette års lancering af Widex SmartRIC, som har overrasket ledelsen positivt.

I andet kvartal blev den organiske vækst 7 pct. mod en vækst på 9 pct. i det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Omsætningen blev i kvartalet 655 mio. euro mod et salg på 633 mio. euro i andet kvartal 2022/23.

Toplinjen var understøttet af "fortsat stærk fremdrift for Signia Integrated Xperience og en positiv modtagelse af Widex SmartRIC, som førte til høj vækst hos uafhængige forhandlere over hele verden."

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) endte på 122 mio. euro og dermed helt på samme niveau som i andet kvartal 2022/23.

Dermed blev marginen også lidt dårligere end et år tidligere, da den i andet kvartal af indeværende regnskabsår endte på 18,6 pct. mod 19,3 pct. i andet kvartal 2022/23.

- WSA leverede organisk omsætningsvækst og EBITDA-resultater i overensstemmelse med forventningerne i andet kvartal og gennemførte en vellykket refinansiering med stærk opbakning fra vores ejere for at støtte WSA´s fortsatte udvikling og vækst, siger Eric Bernard, der er administrerende direktør hos WS Audiology, i en meddelelse.

- Lanceringen af Widex SmartRIC i USA har overgået vores forventninger, og jeg er meget tilfreds med den fortsat stærke fremdrift og succes for Signia IX-platformen, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her