16. maj 2024 kl. 08:14
446 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharma Q1: Omsætning og omkostninger vokser - NY2

Zealand Pharma gik i første kvartal af 2024 frem på toplinjen, mens omkostningerne voksede.

På bundlinjen var der fortsat tale om et stort underskud for medicinalkoncernen, der i december 2023 blev indlemmet i C25-indekset.

Zealand Pharma havde i årets tre første måneder en omsætning på 15,1 mio. kr. Det er en fremgang fra niveauet på 13,6 mio. kr. i de tilsvarende måneder af 2023.

Nettodriftsomkostningerne steg i perioden til 266,3 mio. kr. Det var lidt mere end analytikerne havde ventet, da de estimerede 243,7 mio. kr. ifølge Bloomberg News.

I samme kvartal året før havde Zealand Pharma omkostninger på den post for 182,3 mio. kr.

Underskuddet før skat landede på minus 230,0 mio. kr., mens selskabet i første kvartal af 2023 tabte 195,3 mio. kr. før skat.

- Jeg er meget tilfreds med vores fortsatte fremgang i forretningen i de første måneder af 2024, lyder det fra topchef Adam Steensberg i regnskabet, der særligt lægger vægt på positive data for fedmeforretningen, der er indløbet i kvartalet.

FLERE PENGE I KASSEN

Kassebeholdningen er desuden vokset markant til 3,2 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2024 mod 1,6 mia. kr. ved udgangen af første kvartal året inden.

Zealand Pharma oplyser, at beholdningen nu ventes at være dækkende ind i 2027 efter den rettede emission, der blev gennemført i januar. Her rejste selskabet 1,45 mia. kr.

Hertil har virksomheden i marts fået udbetalt et lån fra Den Europæiske Investeringsbank på 50 mio. euro.

- Bakket op af en solid finansiel position, vil vi fortsætte med at investere i vores forskning og udvikling, herunder forberedelser til omfattende fase 2b-forsøg med vores differentierede fedmekandidater, lyder det videre.



Tabel for Zealand Pharmas regnskab for første kvartal af 2024:



#

Mio. kr.                 Q1 2024 Q1 (e) 2024 Q1 2023 FY 2023

------------------------------------------------------------

Omsætning                   15,1           -    13,6   342,8

Nettodriftsomkostninger    266,3       243,7   182,3   895,9

Heraf forsknings- og       190,9           -   142,3   684,9

udviklingsomkostninger

Resultat af primær drift  -255,8        -252  -168,7  -572,2

Resultat før skat         -230,0      -242,3  -195,3  -708,9

------------------------------------------------------------

#



(e) = Estimater indsamlet af Bloomberg News hos op mod fem analytikere.



Zealand Pharmas forventninger til 2024:



#

Mio kr.                 Ved Q1 2024 Ved Q4 2023

-----------------------------------------------

Nettodriftsomkostninger   1100-1200   1100-1200

-----------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her