04. sep. 2025 kl. 11:34
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharma/Bofa: Skærpet konkurrence fører til sænket...

Zealand Pharma får skåret en stor luns af kursmålet hos Bank of America, der henviser til skærpet konkurrence blandt medicinalselskaber om udvikling af nye lægemidler til behandling af svær overvægt.

Det rapporterer Bloomberg News.

Den amerikanske storbanks nye sigtepunkt for Zealand-aktien er 600 kr. mod tidligere 850 kr. Det berettiger uændret til anbefalingen "køb".

Zealand Pharma-aktien er torsdag formiddag efterfølgende faldet 2,5 pct. til 444,70 kr., og lå en overgang over 5 pct. lavere.

Ifølge Bank of America er den største risiko for Zealand kommende resultater fra et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Eloralintid fra Eli Lilly.

Eloralintid er ligesom Zealands lægemiddelkandidat Petrelintid en amylinanolog til behandling af svær overvægt.

Og netop resultater fra et studie med Eloralintid sendte Zealand-aktien kraftigt baglæns i juni, da enkelte analytikere vurderede, at resultaterne lovede bedre end Zealands resultater med Petrelintid.

Ifølge Bank of America kan de kommende fase 2-data fra Eli Lilly sætte et nyt referencepunkt i markedet for de data, der skal slås, også når det kommer til bivirkninger.

Og det kan blive svært for Zealand og partneren Roche at stå med det bedste stof, der giver væsentligt færre bivirkninger, når der kommer data fra fase 2 med Petrelintid i første halvdel af 2026, vurderer banken ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her