Sydinvest afvikler fire fonde efter generalforsamlingen, der fandt sted d. 29. marts 2023. Afviklingerne sker som følge af lav investorinteresse og små formuer i fondene. Det er derfor svært at opretholde investeringsstrategierne omkostningseffektivt, hvilket var grundlaget for bestyrelsens indstilling.
Hvad betyder det for dig som investor i en af disse fonde?
Da det er en afvikling af fondene, får investorerne udbetalt deres investerede formue på deres konto. Skattemæssigt bliver afviklingerne betragtet som et salg. Det vil sige, som om investor på eget initiativ har solgt beviserne.
Afviklingerne sker i følgende fonde
Fond | ISIN |
---|---|
HøjrenteLande ESG Udb. | DK0061271186 |
Verden Ligevægt & Value Etik | DK0061148657 |
Virksomhedsobligationer HY Etik | DK0061148574 |
Virksomhedsobligationer IG Etik
|
DK0061148491 |
Tidshorisont
Da afviklingerne blev godkendt på generalforsamlingen den 29. marts, vil sidste handelsdag blive den 31. marts, og pengene vil være på investorernes konti den 11. april. Se tidsplan for afviklerne her:
Dato | |
---|---|
29.03.2023 | Godkendelse på ordinær generalforsamling |
31.03.2023 | Sidste handelsdag i de fire fonde |
04.04.2023 | Beregning af slutkurs på lukning pr. ultimo den 3.4.2023 |
05.04.2023 | Kørsel i Værdipapircentralen |
11.04.2023 | Pengene er til disposition på investorernes konti |
Beslutning på generalforsamling
Afviklingen af fondene var en generalforsamlingsbeslutning, som investorerne stemte for. For fonden HøjrenteLande ESG gør det sig gældende, at afviklingen blev godkendt af Finanstilsynet.
