11. jul. 2024 kl. 11:32
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/middag: Ambu brager frem efter opjustering i grønt...

Ambu har torsdag snuppet førertrøjen i det danske C25-indeks, hvor medicoselskabet stiger til toppen efter en opjustering sent onsdag. Det sker efter en stærk udvikling i tredje kvartal.

Også Tryg blander sig blandt højdespringerne, efter at forsikringskoncernen har offentliggjort regnskab for andet kvartal og leveret et rekordhøjt overskud.

I bunden siver Mærsk på ny, før selskabet over de næste to dage får ratenyt. Også Zealand Pharma slår bak efter en kursrekord dagen forinden.

Samlet stiger det danske C25-indeks midt på dagen med 0,4 pct. til 1988,40.

Til eftermiddag kan det være værd at holde øje med offentliggørelsen af de amerikanske forbrugerpriser. Det kan præge stemningen på det generelle marked, da inflationen i USA har stor betydning for centralbankens rentebeslutninger.

Ifølge Bloomberg News ventes inflationen at være aftaget en anelse til 3,1 pct. fra 3,3 pct.

AMBU I HOPLA EFTER OPJUSTERING

Medicoselskabet Ambu stiger 4,9 pct. til 138,35 kr. torsdag, efter at selskabet onsdag aften opjusterede for anden gang i regnskabsåret 2023/24.

- Det var i nogen grad ventet, at man som minimum ville indfri den høje ende af det tidligere prognoseinterval, og der var måske også en forventning om en opjustering - den kommer så i forbindelse med den positive udvikling i tredje kvartal, siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Forventningen lyder nu på en organisk vækst på 12-14 pct. og en overskudsgrad før særlige poster på 11-13 pct. - et løft på henholdsvis 2 og 1 pct.point.

Der er fortsat tale om forventninger, som Ambu "komfortabelt" kan levere, siger selskabets finansdirektør, Henrik Skak Bender, til MarketWire. Det skal fastholde og bygge videre på tilliden fra markedet, fortæller han videre.

Sideløbende er Ambus kursmål sat op til 135 kr. fra 125 kr. hos SEB. Anbefalingen er "neutral".

I toppen stiger også GN med 3,2 pct. til 189,80 kr. - det sker dog uden selskabsspecifikt nyt.

TRYG MED REKORDRESULTATER

Forsikringskoncernen Tryg belønnes torsdag morgen for sit regnskab for andet kvartal, der bød på en solid fremgang i forsikringsindtjeningen og et rekordhøjt overskud.

Aktien stiger 1,6 pct. til 154,50 kr.

Forsikringsdriften var da også bedre end ventet af analytikerne, mens resultatet af investeringerne overrasker positivt. Tryg fastholder hertil sine forventninger til 2024.

- Hvis man tager et lille skridt tilbage fra kvartalsresultatet, så viser det her kvartal jo vores indtjeningsstyrke, når vi ikke rammes af modvind fra vejr og storskader og valuta. Og det gør mig faktisk ret optimistisk for fremtiden, siger topchef Johan Kirstein Brammer.

ORDRE TIL AQUAPORIN

Bryggerigiganten Carlsberg har fået øget kursmålet for selskabets B-aktie til 1200 kr. fra 1100 kr. af analytikerne i den tyske storbank Deutsche Bank.

Analytikerne gentager anbefalingen "køb".

Carlsberg stiger 0,9 pct. til 880,80 kr.

Uden for C25-indekset stiger aktien i Aquaporin med 8,8 pct. til 21,70 kr.

Vandbehandlingsselskabet har vundet en ordre til en værdi af 300.000 dollar fra et stort selskab inden for vandrensning i Mellemøsten.

MÆRSK OG ZEALAND DYKKER

I bunden af eliteindekset dykker A.P. Møller-Mærsks B-aktie med 3,3 pct. til 11.430 kr. uden specifikke nyheder sendt ud.

Rederiet har den seneste tid været særligt påvirket af rygter om udviklingen i Mellemøsten, da urolighederne har betydning for shippingselskabernes sejlruter. Torsdag kan Mærsk desuden forvente nyt om udviklingen i raterne, når Drewry offentliggør sit indeks, WCI. Fredag følger SCFI.

Også Zealand Pharma sendes mod bunden, og aktien smider 2,9 pct. til 926 kr. efter kursrekord onsdag.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
19. apr. 2024 kl. 12:00

Positive tegn i Kina og fortsat vækst i Indien

Positive tegn i Kina og fortsat vækst i Indien

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her