26. jan. 2026 kl. 06:08
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aquaporin udskyder resultat af emission yderligere: Usikkerhed om gennemførelse

Aquaporin udskyder resultat af emission yderligere: Usikkerhed om gennemførelse

Kriseramte Aquaporin, der udvikler teknologi til vandfiltrering, melder mandag morgen om en yderligere forsinkelse af tidsplanen for sin aktieemission, som det ikke er sikkert, at det vil vil være muligt at gennemføre.

De endelige resultater af udbuddet vil blive meddelt senest den 31. januar 2026 uden yderligere udsættelser, fremgår det af meddelelsen. Fredag blev resultatet udskudt til den 26. januar, efter at de foreløbige resultater af udbuddet af nye aktier lå væsentligt under forventningerne.

Aquaporin oplyser mandag, at det i øjeblikket er i dialog med flere investorer og partnere for at vurdere sine muligheder for at afklare, om der stadig er mulighed for, at selskabet kan gennemføre udbuddet eller på anden måde sikre den nødvendige finansiering til at dække selskabets kortsigtede kapitalbehov.

- Selskabet vil bruge de kommende dage til at undersøge disse muligheder nærmere og vil senest den 31. januar 2026 meddele de endelige resultater af udbuddet eller alternativt tilbagetrækning af udbuddet uden yderligere udsættelser, skriver selskabet.

Det gøres dog også klart, at der ingen sikkerhed for, at de aktuelle drøftelser vil resultere i investeringsforpligtelser, og at selskabet vil være i stand til at gennemføre udbuddet.

- Hvis udbuddet ikke gennemføres, eller der ikke i den nærmeste fremtid sikres anden finansiering med provenu eller midler, der er tilstrækkelige til at dække selskabets kortsigtede kapitalbehov, forventer selskabet at indlede insolvensbehandling, skriver Aquaporin.

Nasdaq OMX Copenhagen overførte fredag Aquaporin til observationslisten.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 104 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig