25. apr. 2024 kl. 06:32
17 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske...

De asiatiske aktier falder torsdag, da skuffende indtjeningsprognoser fra Facebooks moderselskabet Meta Platforms sender techaktierne i torvene.

Et dyk på 15 pct. i Meta-aktien i onsdagens eftermarked i USA giver dønninger i de mange tech-relaterede aktier i Asien, da lavere indtjening og højere omkostningsniveau sender stemningen under nulpunktet.

- Hvis Meta skal bruges som retningslinje, ser det ud til, at markedet simpelthen ikke er tolerant over for resultater som forventet - hvis man har haft et godt forløb gennem første og andet kvartal, så går man enten i nul, eller også tager markedet sit "pound of flesh", siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne ifølge Reuters.

"Pound of flesh" er den berygtede linje fra Shakespeare´s skuespil "Købmanden i Venedig", hvor pengeudlåneren Shylock kræver et pund kød som betaling for et ikke indfriet gældsbevis.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,7 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en negativ åbning i det brede marked i New York med fald på 0,7 pct, mens techaktierne i Nasdaq står til at åbne med et minus på 1,2 pct. senere på dagen.

I Tokyo holder markedsdeltagerne øje med valutamarkedet, da den japanske yen er droppet til et nyt lavpunkt i mere end tre årtier, og nu ligger over 155 yen per dollar, som hidtil er anset som et sandsynligt interventionsniveau.

- Tokyos handelsborde er i øjeblikket i høj alarmberedskab for tegn på indgreb, før Bank of Japan afslutter sit pengepolitiske møde fredag, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

Nikkei-indekset dropper 1,7 pct., og Topix-indekset dykker 1,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er blandt de få positive torsdag.

Hang Seng-indekset stiger 0,5 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300 øger henholdsvis 0,3 pct. og 0,4 pct.

Anderledes positivt ser det ud i de tech-dominerede indeks i Taipei og Seoul.

Taiex-indekset falder 1,2 pct. og Kospi-indekset dykker 1,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

Børsen i Sydney og i Wellington er lukket for ANZAC-Day torsdag.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -1,7

Topix                             -1,3

Hongkongs Hang Seng                0,5

China Shanghai Composite           0,3

China CSI 300                      0,4

Taiwan Taiex                      -1,2

Sydkoreas Kospi                   -1,1

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,4

Sydney ASX 200                  Lukket

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her