12. aug. 2025 kl. 06:32
124 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Ny toldvåbenhvile mellem USA og Kina løfter stemni...

En udsættelse af deadlinen for en handelsaftale mellem USA og Kina løfter tirsdag humøret på de asiatiske aktiemarkeder.

Særligt i Japan, der er tilbage efter en forlænget weekend, er stemningen god med rekorder til både Nikkei- og Topix-indekset. Det er teknologiaktierne, der driver udviklingen, efter at amerikanske Micron Technologies mandag opjusterede forventningerne.

Med til at understøtte stemningen tirsdag er ifølge Bloomberg News beslutningen fra USA´s præsident, Donald Trump, om at lade Nvidia og Advanced Micro Devices eksportere avancerede computerchips til Kina mod en del i omsætningen.

Beslutningen vurderes at nedtrappe risikoen for nye sanktioner eller forstyrelser i forsyningskæderne.

- Asien som helhed drager et lettelsens suk efter frygten for strammere sanktioner, der ville kunne regne ned over økosystemet for chips og elektronik, siger Vishnu Varathan, der er direktør i Mizuno Bank, til Bloomberg News.

Tirsdag er markedets fokus også rettet mod inflationstallene fra USA, der offentliggøres i eftermiddag. Her er ventet en inflation på 2,8 pct. i juli mod 2,7 pct. måneden før. Kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, ventes at være tiltaget til 3,0 pct. fra 2,9 pct. i juni.

MSCI´s brede indeks asiatiske aktier uden for Japan stiger tirsdag 0,6 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, øger 2,7 pct., og Topix-indekset stiger 1,7 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,5 og 0,6 pct.

Hang Seng i Hongkong vinder 0,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,8 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,3 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, viger marginale 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         2,7

Topix                              1,7

Hongkongs Hang Seng                0,1

China Shanghai Composite           0,5

China CSI 300                      0,6

Taiwan Taiex                       0,3

Sydkoreas Kospi                   -0,1

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                    -0,4

Sydney ASX 200                     0,8

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.25.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her