22. jan. 2026 kl. 06:56
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske Bank/Citi: Kursmål sat 10 pct. op - NY

Danske Bank/Citi: Kursmål sat 10 pct. op - NY

Danske Bank ses af den amerikanske investeringsbank Citigroup som det bedste valg blandt de nordiske banker, når det kommer til kapitalafkast og udvidelse af markedsandele.

Særligt inden for store selskaber ser investeringsbanken udvidelse af markedsandele, fremgår det af et notat.

Derfor fastholdes anbefalingen "køb", samtidig med at kursmålet løftes med 10 pct. til 352 kr. fra 319 kr.

Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på 12 pct. i forhold til lukkekursen onsdag, da aktien steg 0,2 pct. til 314 kr.

- Vi opdaterer vores Danske Bank-model før fjerde kvartalsregnskab den 5. februar, hvor vi ligger omkring 1 pct. over konsensus før hensættelser, og venter, at selskabet vil give en vejledning om et bedre nettoresultat end konsensus, drevet af højere nettorenteindtægter på baggrund af stærkere volumenvækst, hvor vi ligger 3 pct. over 2026, skriver analytiker Shrey Srivastava.

Citi har haft en købsanbefaling af aktien i Danske Bank siden juli 2024, da kursen på aktien lå i 191,77 kr.

Der er registreret 26 finanshuses anbefalinger af aktien i Danske Bank hos Bloomberg News. Heraf er 14 positive, ti er neutrale, og to er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 328 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på knap 5 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 97 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig