13. aug. 2025 kl. 12:44
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Forsvarsaktier genvinder momentum og bidra...

Stigende forventning om en snarlig amerikansk rentesænkning - måske endda på 50 basispoint - styrker onsdag det amerikanske aktiemarked, som tirsdag scorede indeksrekorder.

Og det smitter onsdag af på de europæiske aktiemarkeder, hvor det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks stiger 0,4 pct. til 550,30, som er højeste niveau siden ultimo juli.

Bidrag til den positive stemning kommer også fra friske makrodata, som viser en stabil tysk inflation på 2 pct., som flugter med målsætningen i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Mere på sektorbasis er der onsdag igen fremgang for forsvarsaktierne, efter at meddelelserne om Alaska-møde mellem præsidenterne i Rusland og USA - henholdsvis Vladimir Putin og Donald Trump om krigen i Ukraine havde presset aktierne i retræte.

Ledere fra Europa og Ukraine skal tale med Trump senere på dagen forud for hans topmøde med Vladimir Putin.

FREMGANG FOR FORSVAR

Forsvarsaktier stiger med 1,3 pct. på sektorbasis og kommer dermed lidt til kræfter igen efter de seneste tab midt i forventningerne om en afslutning på krigen mellem Rusland og Ukraine. Rheinmetall og Renk stiger med henholdsvis 2,6 pct. og 4,0 pct.

Tyske Renk rapporterede en bedre end forventet omsætning i andet kvartal, hvor producenten af tankgearkasser nød godt af øgede europæiske forsvarsudgifter.

Det britiske forsikringsselskab Beazley falder 10,5 pct. efter nedjustering af sin årlige præmievækstprognose.

Glanbia-aktier springer til toppen af Stoxx 600-indekset med et plus på 14,7, efter at kosttilskudsproducenten har fremlagt resultater for første halvår og oplyser, at tariftrykket er ´håndterbart´.

Evolution falder 9,4 pct., efter at en Bloomberg-rapport baseret på en retssag viser, at online spillevirksomhedens casinospil fandt vej ulovligt til forbudte markeder.

Næsten halvdelen af Stoxx 600-virksomhederne har rapporteret resultater for andet kvartal indtil videre, 54 pct. af dem har overgået indtjeningsforventningerne, rapporterer nyhedsbureau Reuters med henvisning til LSEG I/B/E/S-data.



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her