19. apr. 2024 kl. 07:22
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst d...

Højere priser har hjulpet den franske ISS-konkurrent Sodexo til at levere et bedre end ventet regnskab og en lille oppræcisering af salgsvækstprognosen.

Den organiske vækst var 8,5 pct. i det forskudte første halvår, der sluttede ved udgangen af februar, hvor analytikerkorpset ifølge Bloomberg News ventede en mindre fremgang på 7,7 pct.

Fremgangen er især drevet af højere priser, der har stået for omkring halvdelen af salgsvæksten.

Blandt selskabets tre regioner blev væksten især drevet af Nordamerika, hvor den blev på 10,0 pct., mens den i Europa blev på 8,0 pct. og i resten af verden på 5,7 pct.

Samlet steg omsætningen 4,5 pct. til 12,10 mia. euro mod ventet 12,02 mia. euro.

Målt på den underliggende driftsindtjening på 612 mio. euro kom servicekoncernen også bedre end ventet gennem regnskabsårets første seks måneder, da konsensus her lød på 589,8 mio. euro.

Sodexo giver prognosen for den organiske salgsvækst et lille løft til toppen af den tidligere udmeldte prognose på 6-8 pct.

Her henvises til det solide kommercielle momentum, en vis løbende volumenvækst, bidraget fra OL i Paris og Paralympiske Lege i fjerde kvartal og prissætning, der forventes at være tæt på +4 pct. for hele året.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her