Den franske spilproducent Ubisoft, som blandt andet er kendt for spillet Assassin's Creed, styrtdykker torsdag med 21 pct. Det er det største fald i 12 år.
Nedturen følger en sen nedjustering af forventningerne til 2025/26 onsdag.
Nedjusteringen sker som følge af en større omstrukturering af Ubisoft, hvor en større nedskrivning på 650 mio. euro leder til de sænkede forventninger for 2025/26 på minus 1 mia. euro, skriver selskabet i en meddelelse.
Ubisoft forventer desuden en nettoomsætning på cirka 1,5 mia. euro for året med et fald i bruttomarginen på 330 mio. euro i forhold til tidligere forventninger.
Omstruktureringen, som selskabet nu sætter i værk, skal strømline driften gennem blandt andet lukning af studier i Stockholm og Halifax, Canada.
- Omstruktureringen af porteføljen vil have en betydelig indvirkning på koncernens kortsigtede økonomiske udvikling, især i regnskabsårene 2026 og 2027, men denne omstrukturering vil styrke koncernen og gøre det muligt at forny sig med bæredygtig vækst og robust pengestrøm, udtaler administrerende direktør Yves Guillemot i en meddelelse.
Ubisoft oplyser, at de faste omkostninger ventes reduceret med mindst 100 mio. euro i forhold til det seneste regnskabsår inden marts - et år før målet - og har dertil sat sig som mål at skære yderligere 200 mio. euro over de næste to år.
.\\˙ MarketWire