Markederne sluttede i feststemning

I takt med, at det er blevet koldere på den nordlige halvkugle – hvilket medfører begrænsninger i friluftslivet – har samfundene i øget omfang lukket ned. Det har dæmpet den økonomiske aktivitet i 4. kvartal.

Det er blevet overskygget af gennembruddet på vaccinefronten, som lover godt for den fremtidige globale vækst. De finansielle markeder styres af forventninger til udviklingen, så investorerne ser bort fra den midlertidige svaghed og fokuserer på de lysere udsigter i tiden bagefter. Derfor er risikovilligheden steget.

November i fokus

November blev en ekstraordinært god måned på de finansielle markeder. Det kan tilskrives én enkelt faktor, nemlig nyheden om et gennembrud på vaccinefronten. Pfizer og den tyske partner BioNTech var de første til at opnå en godkendelse af en vaccine mod COVID-19. Den godkendelse opnåede selskaberne først i Storbritannien, og senere har flere og flere lande fulgt efter. Flere andre producenter af vaccine har også produkter på vej.

Endelig må vi ikke glemme, at november var måneden, hvor det amerikanske præsidentvalg blev afholdt. Optakten til valget og reaktionerne fra Trumps side efter valget har fyldt meget i medierne. Resultatet blev som ventet en sejr til Joe Biden, som kan se frem til at indtage Det Hvide Hus i januar. Det overståede valg reducerer risikobilledet på to måder. For det første er valgresultatet nu kendt, og for det andet ventes Biden at stå for en større forudsigelighed i den amerikanske politik end sin forgænger.

Stigende olie- og råvarepriser

De forbedrede udsigter for verdensøkonomien havde en positiv indflydelse på olie- og råvarepriserne. Olie- og kulpriserne steg ganske voldsomt i årets sidste del. Det gjaldt også kobberpriserne samt nogle af de mere bløde råvarer som hvede og sojabønner. Derimod oplevede metaller som guld og sølv faldende priser. Priserne på både guld og sølv var ellers steget kraftigt tidligere på året styret af det dengang anderledes risikobillede.

Kina indgår frihandelsaftale

Kina har indgået en frihandelsaftale med 14 andre lande inklusiv Australien og New Zealand. Den giver mulighed for, at Kina bliver den foretrukne samhandelspartner i regionen, efter at USA trak sig fra en lignende aftale i 2017. Nøgletallene i Kina er med til at understrege, at landet er på vej mod en normalisering af forholdene. Over en årrække vil ca. 90 % af importafgifterne blive udfaset. Det vil give et vækstbidrag til hele Fjernøsten.

Obligationsmarkederne

De toneangivende centralbanker har ikke ændret deres styringsrenter, og de har indikeret, at der heller ikke er intentioner om at ændre på dem i lang tid fremover. Renterne på de modne obligationsmarkeder har været forholdsvis stabile. Det dækker over, at renterne på de tiårige statsrenter er steget i USA, mens de har udvist en faldende tendens i Europa og til dels i Japan.

Merrenterne i forhold til amerikanske statsobligationer er faldet for højrenteobligationerne. Det har været mest udtalt for virksomhedsobligationer med en lav kreditkvalitet. Obligationer fra højrentelande har nydt godt af de stigende olie- og råvarepriser, og merrenterne er her faldet mest for obligationer udstedt i hård valuta.

Emerging markets i front i slutningen af 2020

Aktierne fra Emerging Markets med Sydkorea og Latinamerika i front har klaret sig bedre end aktierne fra de modne markeder. Her gjorde Japan det bedst af de store toneangivende aktiemarkeder. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid investorernes store skifte mellem sektorer, som fandt sted i november. Bevægelsen gik i retning af cykliske aktier og valueaktier, mens små og mellemstore aktier også har oplevet større interesse fra investorernes side.

Aktier inden for finans og materialer har på globalt plan klaret sig bedst i den seneste periode. Sektorerne stabilt forbrug og farmaci lå til gengæld i bunden, dog med positive afkast. Valueaktier har for en gangs skyld klaret sig bedre end vækstaktier. Det har været mest udtalt i Europa.

Fondsdirektørens forventninger:

Centralbanker vil holde renterne lave

COVID-19 ser ud til at have ramt væksten i 4. kvartal 2020. Forventningen er, at regeringer og centralbanker vil fortsætte med at føre en lempelig finans- og pengepolitik.

Efter et vækstmæssigt svagt 2. kvartal kom der et stort rebound i væksten i 3. kvartal, hvor en del af det tabte blev vundet tilbage. Der er tegn på, at økonomierne på begge sider af Atlanten har tabt momentum i 4. kvartal som følge af et stigende antal tilfælde af COVID-19 og deraf følgende nedlukninger. Det er derfor positivt, at de amerikanske politikere sidst i 2020 blev enige om en ny stor hjælpepakke på 900 mia. dollars. 

Det er forventningen, at regeringer og centralbanker over hele verden vil fortsætte med at føre en særdeles lempelig finans- og pengepolitik. De ledende centralbanker forventes at fastholde styringsrenterne på et lavt niveau. Tendensen vil nok være svagt stigende renter på længere løbetider. Det vil have størst direkte indflydelse på obligationer udstedt af virksomheder med den bedste betalingsevne, hvorimod merrenten for obligationer udstedt af virksomheder med den dårligste betalingsevne vurderes at være mere end tilstrækkelig til at absorbere effekten af stigende statsrenter.

Bedre vækstudsigter er godt nyt for højrentelande

På Emerging Markets ventes nogle centralbanker at begynde at hæve styringsrenterne fra midten af 2021 som følge af de bedre vækstudsigter. Generelt forventes fremgangen at være understøttende for obligationer udstedt i både hård og lokal valuta. Obligationer udstedt i hård valuta vil nyde godt af de forbedrede offentlige balancer. De lokale renter er mere følsomme for de forbedrede vækstudsigter, men det åbner muligheden for styrkede valutaer efter den massive svækkelse, som de var udsat for i 2020.

Vaccinerne ændrer perspektiverne for økonomien

Fremkomsten af en vaccine ændrer med ét perspektiverne for verdensøkonomien og dermed for de finansielle markeder. Kombinationen af fortsat lave renter og udsigt til højere vækst plejer at skabe et godt miljø for aktieinvesteringer. Når det er sagt, skal man være opmærksom på, at udfaldsrummet for aktier nok aldrig har været større.

Man kan enten vælge at vurdere prisfastsættelsen på aktiemarkedet ud fra historiske gennemsnit, fx kursen i forhold til indtjeningen i virksomhederne. Målt på denne parameter er de fleste aktiemarkeder meget dyrt prisfastsat. Omvendt kan man holde prisfastsættelsen op mod alternativet, som typisk er obligationsmarkedet. Renterne er nu ekstremt lave og forventes at være det, så længe øjet rækker. I sammenligning med dette alternativ forekommer aktierne utroligt billige.