Stigende levealder kan forgylde sundhedsselskaber

Stigende levealder kan forgylde sundhedsselskaber

Mennesker lever længere, og det skaber interessante muligheder for selskaber med nyskabende løsninger til sundhedssektoren, vurderer ekspert i sundhedsaktier.

Sundhedsvidenskab er en kompleks disciplin, og der er ikke altid klare svar at hente hos specialisterne i de hvide kitler. Men på ét punkt hersker der ingen tvivl: Mennesker lever længere i dag end nogensinde før.

Siden 1970 er den gennemsnitlige middellevealder i Danmark steget med mere end syv leveår, viser tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit kan nyfødte piger nu se frem til at leve i 83,4 år (1970: 75,9 år), mens nyfødte drenge har udsigt til at leve i 79,6 år (1970: 70,7 år), hvilket er en stigning på henholdsvis 7,5 år og 8,9 år.

Denne demografiske udvikling er ikke begrænset til Danmark. Over de seneste årtier er den forventede levealder steget dramatisk på tværs af kloden, viser data fra FN. Forskere begrunder den stigende middellevealder med sundere livsstil, herunder motion.

Bedre adgang til sundhedsvæsen

Den glædelige udvikling gør kun sundhedssektoren mere interessant for investorer, mener Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank med speciale i sundhedsbranchen, hvor han bl.a. dækker selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast.

“Det er rigtigt, at vi lever længere, og der bliver flere af os. Motion er en faktor, men det faktum, at flere mennesker får bedre adgang til sundhedsvæsenet i deres land og sundhedsmæssige innovationer, som de ikke tidligere havde råd til, er ret afgørende,” forklarer Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

På ét punkt hersker der ingen tvivl: Mennesker lever længere i dag end nogensinde før.“

“Der er fortsat regionale forskelle, men generelt ser vi en stigende urbanisering, hvor folk flytter fra land til by og fører en mere vestlig livsstil med dårlig kost, stillesiddende arbejde – og ja, for lidt motion. Det stiller krav til landenes sundhedsvæsen, og det er med til at drive mulighederne for investorer.”

Stigende efterspørgsel efter god livskvalitet

Når flere mennesker lever længere, stiger efterspørgslen efter medicin, medico-udstyr og andre hjælpemidler, der er afgørende for god livskvalitet i en aldrende befolkning. Et eksempel er høreapparater, hvor danske selskaber som GN Store Nord og Demant er blandt de dygtigste i verden.
 

“Den stigende levealder er en demografisk faktor, der driver en stabil underliggende vækst på markedet for høreapparater. Behovet er til stede, og det vokser jo bare, så her er det egentlig blot op til producenterne at levere den rigtige innovation,” tilføjer senioranalytikeren.

Stor innovation på kræftområdet

Et andet område, der mærker efterspørgslen fra en aldrende befolkning, er medicinalvirksomheder som Novo Nordisk, der bl.a. producerer insulin til diabetikere.

“Når folk bliver ældre, kan det knibe med at føre en aktiv livsstil med sund kost, og det betyder desværre, at der bliver flere diabetikere. Det er en global udfordring, og når markedet vokser, følger salget med op, mens lægemidlet kun skal udvikles én gang,” siger Søren Løntoft Hansen, der også ser en voksende efterspørgsel inden for behandling af livstruende sygdomme.

“Inden for kræftområdet ser vi en enorm innovation, der fører flere gennembrud med sig. Der udvikles livsforlængende medicin, og til visse kræftformer har innovative selskaber udviklet behandlinger, der kan holde kræften i skak, så man er i stand til at leve med sin kræftsygdom i stedet for at dø af den,” siger han.

Hvilke aktører er fremtidens vindere?

Ifølge senioranalytikeren vil behovet for innovativ teknologi, livsforbedrende og livsforlængende medicin og medico-udstyr fortsætte med at vokse i de kommende år. For investorer består udfordringen i at finde de aktører på sundhedsmarkedet, der er bedst til at dække patienternes behov og dermed kan udvikle sig til fremtidens vindere.

Samtidig er sundhedssektoren mindre udsat for de økonomiske konjunkturer. Derfor kan investorerne skele til sundhedssektoren, når der som nu er udsigt til, at økonomierne er på vej ned i gear.

Sundhedssektoren er mindre udsat for de økonomiske konjunkturer. Derfor kan investorerne skele til sundhedssektoren, når der er udsigt til, at økonomierne er på vej ned i gear."

“I en tid, hvor forbrugerne har færre penge, udskyder man måske købet af nyt høreapparat, men diabetikere skal have deres insulin, og kræftsyge skal have deres medicin. Der er bare nogle sundhedsgrene, hvor man ikke kan udskyde behovet,” siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

“Fra et investorsynspunkt giver det en vis beskyttelse, og det gør sundhedsaktier attraktive for investorer, der som udgangspunkt bør have en større eller mindre andel af disse selskaber i porteføljen. Og fordi vi har mange danske børsnoterede selskaber i sundhedsbranchen, kan vi potentielt se det danske aktiemarked klare sig godt i forhold til andre lande trods en periode med lavkonjunktur,” siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge WHO’s seneste statistik fra 2019 over den forventede levealder placerer Japan sig på en solid førsteplads. Her kan japanere født i 2019 i gennemsnit se frem til at blive 84,3 år.

Stor forskel på selskaber

Ifølge senioranalytikeren skal man som investor være opmærksom på, at risiko og afkast følges ad. De mest etablerede selskaber som Novo Nordisk er typisk præget af “robusthed og stabilitet” med stabile pengestrømme, samtidig med at de betaler udbytter. I den mere risikable ende af spektret ligger biotekselskaber, der kan være på vej med nyskabende løsninger med “betydeligt kursmæssigt potentiale”. Man skal derfor som investor være kræsen med, hvad der ender i investeringsporteføljen.

Derudover hænger der i disse år et tungt paradoks over sundhedsbranchen. Mens den stigende levealder er glædelig for det enkelte menneske og udgør et potentiale for sundhedsaktierne, er der tale om en enorm udfordring for sundhedsvæsener verden over, forklarer Søren Løntoft Hansen.

“Udviklingen skaber et pres på de offentlige sundhedsudgifter, og det er måske en af de største bekymringer for selskaberne og investorerne. Det koster mere at udvikle lægemidler, end det gjorde tidligere, og hvis man fra politisk hold gør det mindre attraktivt for selskaberne at bringe ny innovation til markedet, kan det få afledte konsekvenser, fx i form af et stigende antal indlæggelser. Medicinpriser er en meget nuanceret debat, der hurtigt kan blive politiseret.”

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,4
Baseret på 12 anmeldelser