22. jan. 2026 kl. 07:55
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Flad rente efter Trumps kovending og forud for inflationstal

Obligationer/åbning: Flad rente efter Trumps kovending og forud for inflationstal

Den amerikanske præsidents, Donald Trumps, kovending onsdag aften har givet øget risikoappetit på finansmarkederne - men ikke nok til at sælge ud af de danske statsobligationer.

Det betyder, at renten for den toneangivende tiårige ligger uændret i 2,77 pct. torsdag morgen. Onsdag steg renten med 2 basispoint.

Donald Trump opgav onsdag aften sin toldtrussel mod Europa, hvilket dæmpede bekymringerne for en ny handelskrig.

Samtidig udelukkede han brugen af militærmagt, hvilket samlet set sendte frygtindekset, VIX, betydeligt ned og fik investorerne til at tage mere risiko ind på bogen og sælge lidt ud af de amerikanske statsobligationer.

Torsdag eftermiddag lander et af ugens vigtigste nøgletal i form af den amerikanske PCE-kerneprisdeflator, der er Federal Reserves foretrukne inflationsmål.

Den seneste opgørelse for oktober viste en inflation på 2,8 pct., hvilket stadig er over centralbankens mål på 2 pct.

Det er ifølge analytiker Kristina Maria Sørensen fra AL Sydbank i øjeblikket arbejdsmarkedet, som har sat sig i førersædet, og efter den seneste halvsvage jobrapport er døren stadig holdt åben for yderligere rentenedsættelser i løbet af 2026.

- Og det til trods for, at inflationen fortsat holder sig på den gode side af målsætningen. Investorerne forventer, at PCE-inflationen falder en smule i november til 2,7 pct. Skulle inflationen være højere lavere end forventet, kan det presse renterne ned, vurderer AL Sydbanks analytiker.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 97 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig