Oliepriserne ligger fladt torsdag morgen på trods af nyheden om, at de amerikanske toldsatser mod Europa er blevet annulleret. Efter præsident Trump aflyste toldkrigen i sin tale, kravlede begge noteringer op, men de ligger her til morgen i samme niveau som inden talen.
Det skriver Reuters.
Ifølge præsidenten selv, har en god samtale med NATO's generalsekretær Mark Rutte fået ham til at droppe de planlagte toldindgreb. Flere analytikere anskuer udviklingen som understøttende for olieprisen på længere sigt, mens fokusset på Iran er falmet på den korte bane.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 65,01 dollar mod 65,01 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,51 dollar mod 60,50 dollar onsdag eftermiddag.
- Markedet tolker det entydigt som, at Trump har lavet en klassisk TACO (Trump Always Chickens Out). Måske fordi krisen for alvor var ved at sætte sig i de finansielle markeder med faldende aktiekurser og stigende renter. Der udestår naturligvis en masse detaljer, men i markedets optik er sagen nu lukket. Vi så da også, at renterne faldt efterfølgende, aktierne steg, og dollaren blev en smule styrket, skriver Arne Lohmann Rasmussen der er chefanalytiker i GRM, i et notat.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 4826,27 dollar mod 4848,19 dollar onsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire