26. maj. 2021 kl. 10:59
2906 visninger

Toneangivende indeks fylder 125 år

Dow Jones Industrial er et af de store toneangivende aktieindeks i verden og også et af de ældste.

Journalisten Charles Henry Dow og statistikeren Edward Davis Jones dannede den 26. maj 1896 Dow Jones Industrial, hvor der oprindeligt kun indgik 12 selskaber i indekset (nu 30).

Formålet med indekset var at kunne identificere tendenser i udviklingen, som kunne bidrage til gode investeringsbeslutninger. Man kunne fx analysere kursudviklingen i de enkelte selskaber og sammenligne den med den generelle markedsudvikling. 

Indekset sammensættes i dag af et panel, som herigennem søger at afspejle udviklingen i det amerikanske aktiemarked. Som styringsindeks er det dog for smalt i sin opbygning, men indeksets historik gør, at det er let genkendeligt for forbrugere af finansiel information.

Dow Jones og Wall Street Journal

Faktisk havde Charles Dow og Edward Jones indledt deres arbejde med finansielle nyheder flere år tidligere på Kiernan Wall Street Financial News Bureau. Her skrev de artikler til banker og finansielle institutioner. Efter nogle års samarbejde blev de selvstændige med Dow, Jones & Company, hvor de hver dag udsendte to siders sammenfatning af de finansielle nyheder. 

I 1889 var selskabet vokset til en størrelse, hvor Charles Dow og Edward Jones kunne se, at der var en forretning i at udvide nyhederne til en egentlig avis, The Wall Street Journal. Avisen udmærkede sig hurtigt ved særdeles fakta-orienteret og troværdig reportage, og som redaktør valgte Charles Dow flere gange at skrive om selskaber, der ikke ville fremlægge regnskaber og vigtige nøgletal. Det skabte hurtigt respekt om avisen blandt læserne, der var vant til, at finansielle oplysninger ikke altid blev offentliggjort. 

"I 1889 var selskabet vokset til en størrelse, hvor Charles Dow og Edward Jones kunne se, at der var en forretning i at udvide nyhederne til en egentlig avis, The Wall Street Journal. "

Simple, men relevante indeks

Dow Jones Industrial blev dannet som et meget simpelt indeks, idet Dow simpelthen summerede kurserne og dividerede med antallet af aktier. Størrelsen af de enkelte selskaber spillede dermed ikke nogen rolle. Sådan er det også den dag i dag. 

Efter Dow’s død i 1902 overtog Wall Street Journal administrationen af indekset og besluttede i 1928 at øge antallet af selskaber i indekset til 30. Ingen af de oprindelige selskaber er tilbage i indekset, efter at General Electric i 2018 udgik af indekset. 

Hvad er et aktieindeks?
Læs også

Hvad er et aktieindeks?

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

2,5
Baseret på 21 anmeldelser

Mest læste artikler

16. apr. 2021 kl. 13:58

Video: God start på året

Video: God start på året
21. maj. 2021 kl. 08:00

Investér i ny dansk aktiefond

Investér i ny dansk aktiefond
15. apr. 2021 kl. 12:44

Højrentelande presset af rentestigninger i USA

Højrentelande presset af rentestigninger i USA
31. maj. 2021 kl. 15:07

Solide kinesiske nøgletal

Solide kinesiske nøgletal
10. jun. 2021 kl. 08:42

”Kun få markeder kan følge med det danske”

”Kun få markeder kan følge med det danske”
26. maj. 2021 kl. 10:59

Toneangivende indeks fylder 125 år

Toneangivende indeks fylder 125 år