21. jan. 2026 kl. 22:06
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: renter faldt med Trumps nedtrapninger

USA/T-bond: renter faldt med Trumps nedtrapninger

Der var igen risikoappetit rundt om bordet onsdag,da den amerikanske præsident, Donald Trump, over to gange nedtrappede spændingerne omkring Grønland og genopblussende toldkrig.

Det betød, at aktierne i USA steg kraftigt, og at investorerne samtidig suspenderede "sælg Amerika!" og igen købte amerikanske statsobligationer, hvorfor renterne faldt. Især i den lange ende.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 5 basispoint til 4,24 pct., hvilket var 3 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente stige/falde med 1 basispunkter til 3,59 pct.

Først slog Donald Trump i en tale i Davos i Schweiz fast, at han ikke vil bruge militær magt for at overtage Grønland, og derefter oplyste han senere, at der er indgået en rammeaftale, der kan sikre opførelsen af USA's planlagte missilskjold, og at tolden på 10 pct. på Danmark og syv andre europæiske lande fra 1. februar igen er taget af bordet.

- Signalet fra Donald Trump ud af Davos er koordinering, ikke konfrontation, og det er vigtigt. At trække de kortsigtede toldsatser tilbage, mens der åbnes for en ramme med Nato omkring Grønland, fortæller investorerne, at dette skifter fra overskriftsrisiko til forhandlingsrisiko, kommenterer Matthew Smart, direktør for finansiel planlægning og porteføljeanalyse hos WWM Investments, til Reuters.

- Historisk set er markederne meget komfortable med forhandlingsrisiko. Fra et investeringsperspektiv passer dette med det bredere mønster, vi har set igen og igen: Aggressiv positionering for at opnå løftestang, efterfulgt af aftalearkitektur, der sænker sandsynligheden for politikchok.

Den tiårige rente er ellers steget en del den senere tid og ramte tirsdag igen 4,30 pct. for første gang siden august sidste år.

Med til at understøtte udviklingen onsdag var også, at de japanske obligationer i den lange ende af kurven så deres renter falde tilbage. De er ellers den seneste tid strøget i vejret til historiske niveauer, og særligt tirsdag hoppede de op på en melding fra landets finansminister om at fjerne fødevaremomsen.

Mens det er godt nyt for forbrugerne i Japan, kan det øge inflationspresset i landet.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 97 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig