26. jan. 2026 kl. 05:32
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renterne faldt en smule i afdæmpet marked

USA/T-bond: Renterne faldt en smule i afdæmpet marked

En lidt svagere end ventet erhvervstillid i januar overskyggede en samtidig bedre end ventet forbrugertillid, og derfor satte de amerikanske renter sig let fredag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 2 basispoint til 4,23 pct.

Mandag morgen åbnes ugen med en rente på 4,21 pct. på T-bond-markedet i Tokyo. Det er 3 basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente falde med et enkelt basispunkt til 3,59 pct. Mandag morgen er den rente bakket yderligere 1 basispoint til 3,58 pct.

De amerikanske indkøbschefer har i januar haft et lidt mere positivt syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før.

Den samlede opgørelse af PMI-indekset fra S&P Global landede nemlig fredag i 52,8 mod 52,7 i december. Det var dog samtidig lidt lavere end ventet blandt økonomerne, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et niveau på 53,0.

Omvendt landede forbrugertilliden fra University of Michigan i sin endelige opgørelse på 56,4 mod et ventet niveau på 54,0.

Fredagens handelsudvikling var meget afdæmpet og skal ses, i lyset af at tirsdag og onsdag var noget mere urolige oven på præsident Trumps toldtrusler mod Danmark og syv andre europæiske lande og hans efterfølgende retræte onsdag.

- Fredagens udvikling er et velkomment pusterum efter cirka 20 meget volatile dage med overskrifter, geopolitisk intriger, Davos og regnskaber, siger George Catrambone, der er chef for rentehandel hos DWS Group, til Reuters.

- Men i bund og grund vil alle øjne hurtigt rette sig mod Federal Reserve i næste uge, fortsætter han.

Tirsdag og onsdag holder centralbanken i USA årets første rentemøde. Det ventes dog at slutte med en beslutning om at fastholde renten på 3,50-3,75 pct.

På de tre foregående tre møder i 2025 blev renten sænket alle tre gange med samlet 0,75 pct.point.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 104 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig