26. apr. 2024 kl. 17:05
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efte...

A.P. Møller-Mærsk veg ikke fra sin vinderkurs fredag, hvor en stigning i ratetal fra Kina gav aktien en hestesko.

Ratetallene landede i et marked i et marked med en i forvejen løftet stemning, efter at regnskaber fra Microsoft og Alphabet i torsdagens eftermarked vakte jubel hos investorerne.

Fremgangen blev kun udbygget fredag eftermiddag, hvor der kom nye tal for inflationen i USA. Selv om PCE-kerneprisdeflatoren skuffede ved at fastholde stigningstakten, drog markedet et lettelsens suk og sendte C25 videre op.

- Markedet var kommet lidt for langt ned, og nu er man begyndt at samle lidt op på vej ind i en regnskabssæson, hvor vi har kigget over mod USA, hvor selskaberne faktisk har leveret rigtig pæne regnskaber indtil videre. Næste uge får vi regnskaber fra de fleste af de store danske selskaber, så stemningen er blevet klart bedre derude, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Facit blev et plus på 2,2 pct. til 1902,64 med plusser til næsten hele indekset. Fredagsrevanchen sikrede samtidig et plus for ugen på 0,9 pct.

I bunden fik Coloplast ikke del i den gode stemning. Aktien satte sig marginalt, efter at flere nye udkast fra flere amerikanske sygekasser er blevet fremlagt med mulig påvirkning på medicoselskabets sårplejeforretning.

MÆRSK LØFTET AF RATESTIGNINGER

En stor stigning i det kinesiske spotrateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) sendte fredag Mærsk på vinderkurs.

Logistikgigantens B-aktie gik frem med 6,2 pct. til 10.330 kr., efter at SCFI-indekset i denne uge steg 9,7 pct.

Fredag markerede desuden dagen, hvor aktionærerne i Mærsk har stemt ja til udskilningen af slæbebådsforretningen Svitzer. Det udskilte selskab har efter planen første handelsdag på tirsdag.

Med i spidsen af eliteindekset tårnede Rockwool, efter at den franske konkurrent Saint-Gobain sent torsdag offentliggjorde kvartalsrapport.

Regnskabet var ifølge Bloomberg News svagere end ventet, men det vurderes nu, at bunden er nået for sektoren.

Rockwool steg 3,8 pct. til 2336 kr.

COLOPLAST TOG TIL GENMÆLE

Coloplast endte i bunden af C25 fredag med et marginalt fald på 0,1 pct. til 863,40 kr.

Den beskedne fremgang fulgte en større nedtur på 6,3 pct. torsdag, efter at nye udkast fra flere private amerikanske sygekasser, der administrerer den offentlige amerikanske sygesikring Medicare, blev fremlagt. Udkastene kan ifølge Bloomberg News få betydning for brugen af sårplejebehandlinger til behandling af diabetisk fodsår og venøse bensår.

Coloplast mener dog ikke, at de potentielt ændrede krav fra sygekasserne vil påvirke selskabets produkter fra nyligt opkøbte Kerecis, da de opfylder de tekniske krav og efter medicoselskabets overbevisning også de kliniske. Det oplyste selskabet i et skriftligt svar til MarketWire.

Rederiet Norden fik sit regnskab torsdag rettet kursmålene, og en løftet anbefaling blev det også til.

Finanshuset Kempen hævede anbefalingen til "køb" fra "hold" med kursmålet 399 kr. Hos SEB blev kursmålet sænket til 390 kr. fra 425 kr., mens ABG Sundal Collier løftede sit til 449 kr. fra 412 kr. Også hos de to børshuse er anbefalingen "køb".

Norden steg 11,9 pct. til 310,80 kr., og det var, selv om der fredag fragik retten til et ekstraordinært udbytte på 2 kr. per aktie.

ISS steg 3,2 pct. til 130,70 kr., efter at Danske Bank løftede kursmålet til 205 kr. fra 180 kr. på udsigten til en organisk vækst på 5,5 pct. og en driftsmargin på over 5 pct. i første kvartal. Købsanbefalingen gentages.

Internetforhandleren Boozt fastholdt sine forventninger til 2024 efter sit regnskab for første kvartal, hvor underskud blev vendt til overskud på bundlinjen.

Aktien steg 4,8 pct. til 80,40 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her