Kan Tyskland vende udviklingen?

Kan Tyskland vende udviklingen?

2022 var næsten en tysk gyserfilm, men det bliver 2023 ikke. Det tyske potentiale ligger og lurer lige under overfladen. Læs Lykke Friis’ analyse af et Tyskland i en brydningstid.

Hvis man som manuskriptforfatter i januar 2022 var blevet bedt om at skrive en film om det moderne Tyskland, ville grundstemningen i filmen uden tvivl have været præget af optimisme. En ny regering, der efter 16 år med Angela Merkel stod for opbrud og mod, en økonomi, der virkede solid, og en befolkning, der kiggede relativt lyst på fremtiden. Også udefra var der roser og klapsalver. Ja, ifølge det anerkendte Anholt-GfK Roper City Brands Index var Tyskland det mest populære land i verden.

Langt fra optimisme

Her ét år efter er optimisme og international ros erstattet af sortsyn og kritik. Vladimir Putins invasionskrig den 24. februar 2022 har ramt den tyske økonomi og selvforståelse hårdere end resten af Europa – med undtagelse af Ukraine, naturligvis.

Grundlæggende har krigen kastet Danmarks store nabo ud i en identitetskrise, hvor tre grundpiller for landets økonomiske succes er styrtet i grus: Køb billig russisk gas, udbyg konsekvent samhandelen med Kina, og send regningen for tysk forsvar videre til USA.

Efter Putins angreb er det nemlig sket med at basere tysk økonomi på billig russisk gas. Eksporten til Kina er under pres, da hele læren af 24. februar er, at Tyskland ikke må gøre sig for afhængig af lande, som Europa ikke deler værdier med. Da der påny er krig i Europa, må Tyskland også pludselig investere massivt i et forsvar, som i årtier er blevet negligeret.

Sydinvest interview

Lykke Friis er direktør i Tænketanken Europa, tidligere Klima, Energi og Ligestillingsminister samt prorektor ved Københavns Universitet. Desuden er Lykke Friis co-chair sammen med Carl Bildt og Norbert Rôttgen i tænketanken ECFR (European Council of Foreign Relations). Hun er bogaktuel med bogen "Tårernes Europa” om krisen efter Ruslands angreb på Ukraine.

Nok af møgsager

Oven i det hele kommer så omverdenens massive kritik: Hvordan kunne Tyskland dog gøre sig så afhængig af russisk energi, og kan man overhovedet have tillid til, at kansler Olaf Scholz holder fast i kampen mod Putin? For er der ikke noget med, at de tyske socialdemokrater har et særligt bånd til Rusland?

20 % af tyske mellemstore virksomheder giver i en ny undersøgelse udtryk for, at de ikke har råd til at være i Tyskland pga. de høje energipriser“

Og som om det ikke var nok: I første uge af december vågnede Tyskland op til, at det tidligere så forkætrede herrefodboldlandshold for anden gang i træk måtte forlade VM i fodbold efter den indledende runde, og at en hidtil komplet ukendt Prinz Heinrich d. XIII havde planlagt et statskup i Tyskland.

Enhver manuskriptforfatter, der i januar 2022 havde afleveret et dokumentarmanuskript med krig i Europa, økonomisk recession og statskupforsøg, havde fået det i hovedet igen: ”Undskyld, det var hverken en gyserfilm eller politisk satire, vi efterspurgte.”

En af de virksomheder, som kan blive hårdt ramt af de stigende energipriser, er den tyske stålproducent ThyssenKrupp.

Høje energipriser presser selskaber

Ved årsskiftet 2022/2023 ville det letteste da også være at skrive en dyster artikel om Tyskland. Det nye modeord er faktisk afindustrialisering. 20 % af tyske mellemstore virksomheder giver i en ny undersøgelse udtryk for, at de ikke har råd til at være i Tyskland pga. de høje energipriser. Ifølge officielle tal fra regeringen er produktionen hos de energiintensive virksomheder, som står for 23 % af alle job i industrien, faldet med 10 % i år. Det gælder især inden for områder som metal, glas, papir og tekstiler.

Tyskland har gjort energieffektivitet til en prioritet. Og pengene til investeringerne er vel at mærke allerede fundet“

En industrigigant som BASF har for længst meddelt, at virksomheden er tvunget til at flage ud ”så hurtigt som muligt – og også permanent”. Med andre ord: Selv hvis krigen i Rusland stopper, er der ingen, der forestiller sig, at de gode gamle dage kommer tilbage!

Et Tyskland på vej i recession vil naturligvis også få negative konsekvenser for dansk eksport, ligesom bl.a. Danmarks nye regering må vænne sig til, at Tyskland vil have langt mindre overskud til at påtage sig lederskabet i resten af Europa. Kort sagt: De dage, hvor resten af Europa blot kunne se på Tyskland og forvente, at landet tog regningen, er forbi.

Store investeringer i ny retning

Ikke desto mindre er det – uden at være kynisk – værd at huske, at krisen også indeholder et betragteligt potentiale. Tyskland er ikke et land, der bare lægger sig på sofaen og klynker. Landet er i fuld sving med at handle på de nye erkendelser. Allerede en uge efter Putins invasion holdt kansler Olaf Scholz sin historiske ”Zeitenwende-tale”, hvor han bl.a. slog fast, at Tyskland skal investere 100 mia. euro ekstra i forsvaret og blive uafhængig af russisk energi.

Selvom Tyskland har været nødsaget til at reaktivere gamle kulkraftværker og købe gas i USA og senest Qatar, vil størstedelen af energien fremadrettet komme fra vedvarende energikilder. Centralt er det også, at Tyskland har gjort energieffektivitet til en prioritet. Og pengene til investeringerne er vel at mærke allerede fundet; det gælder for øvrigt også en anden dansk styrkeposition, nemlig digitalisering. Alene igennem EU’s genopretningsfond har Tyskland afsat 25,6 mia. euro til klima og digitalisering.

Stort potentiale

Frem for kun at stirre sig blinde på de mørke skyer over Tyskland bør danske virksomheder og investorer derfor kende deres besøgelsestid i 2023. Ikke mindst inden for grøn omstilling og digitalisering er der lagt op til alt andet end en gyserfilm. Dertil er potentialet simpelthen for stort.

Auf geht’s!

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,3
Baseret på 55 anmeldelser