Under Armour landede over analytikernes forventninger

Dato: 31. jul. 2020 kl. 15:17
Under Armour indikeres 12,1 pct. højere i formarkedet, efter at den amerikanske sportsudstyrskoncern kom bedre end frygtet ud af det coronaramte andet kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Salget er dykket med 41 pct. i andet kvartal til 707,6 mio. dollar, hvilket er betydeligt over analytikerprognosen på 538,8 mio. dollar.

Det justerede tab per aktie er landet på 31 cent, hvor analytikerne ventede et tab på 42 cent.

Salget i Nordamerika er dykket med 44,9 pct. sammenlignet med analytikernes forventning på et dyk på 62,7 pct.

Under Armour forventer fortsat en væsentlig påvirkning fra virusudbruddet og yderligere ventes trafiktrendene at forblive lavere i 2020.

/ritzau/Finans

Tilbage

Danske investorer holdt hovedet koldt

De danske investorer undlod i stor udstrækning at blive grebet af panik under coronakrisen, viser undersøgelse.

Læs mere her