Hvad vil det sige at investere?
I korte træk: Hvorfor er investering en god idé for alle?
- Dine penge bliver mindre værd af at stå på en almindelig lønkonto – efterhånden som tiden går, devaluerer inflationen din formue.
- Investering får dine penge til at arbejde for dig, mens du sparer op – på den måde stiger din opsparing i værdi, i stedet for at du mister penge på den.
- Gennemsnitslevealderen stiger og stiger - så vi får brug for flere penge til pensionsalderen.
- Investering hjælper dig til at kunne fastholde din levestandard, når du går på pension.
Er investering noget for dig?
Alle kan investere – men er det noget for dig? Uanset hvordan du tjener dine penge, har du sikkert arbejdet hårdt for at tjene dem. Derfor er det vigtigt, at dine penge arbejder videre for dig, mens du sparer op. Så er det lige meget, om du sparer op til udbetalingen på et hus eller til din alderdom på en pensionsopsparing.
Undgå, at din købekraft bliver svækket
Som vores økonomi er lige nu, bliver dine penge mindre værd på en almindelig lønkonto, fordi den indlånsrente, du får, ofte er lavere end inflationen. Det betyder, at det, du i dag kan købe for 100 kr., vil du ikke kunne købe om et år eller to, da prisen er steget. Din købekraft bliver med andre ord svækket, hvis ikke du lægger en plan for dine penge - fx ved at investere i aktier, obligationer eller andre værdipapirer.
Sådan fastholder du din levestandard, når du går på pension.
Et af de områder, hvor mange danskere investerer, er i forbindelse med pensionsopsparingen. Mange drømmer om en pensionisttilværelse, hvor der er råd til at rejse, købe et sommerhus eller måske få nye oplevelser ved at tage et motorcykelkørekort. Derfor er pensionsopsparingen vigtig som en måde at skabe sig nogle gode og indholdsrige år uden økonomiske bekymringer. Så hvis du gerne vil have råd til at leve det gode liv i den 3. alder, kan det godt betale sig at få pengene til at arbejde for dig, mens du sparer op, så de ikke bliver mindre værd, men derimod mere.
Befolkningens levealder stiger
I de seneste mange år har vi oplevet en stigning i befolkningens levealder, og alt tyder på, at det vil fortsætte. Statistisk set bliver en stor del af borgerne rigtig gamle – også ældre, end vi går og tror. Så hvis du gerne vil have råd til at leve det gode liv i den 3. alder, kan det godt betale sig at få pengene til at arbejde for dig, mens du sparer op, så de ikke bliver mindre værd, men derimod mere.
Figur: Prognosen for mænd og kvinder, der bliver over 100 år
Aldersprognoser og statistik
Ifølge prognosen stiger antallet af mænd og kvinder, der bliver over 100 år, eksponentielt de næste 40 år. Samtidig bliver den gennemsnitlige forventede levetid højere og højere, jo ældre man er som udgangspunkt. Set fra et statistisk synspunkt er en 65-årigs forventede gennemsnitlige restlevetid højere end en 50-årigs. Som 50-årig har man en længere periode med risiko for uheld, sygdom og lignende, inden man når en vis alder, mens man som 65-årig så at sige er 15 år foran, når det drejer sig om at opnå en høj levealder.
Gennemsnitlig levetid for mænd og kvinder
Middel levetid | Mænd | Kvinder |
---|---|---|
Fra fødslen | 79,0 | 82,9 |
50-årige | 79,6 | 83,1 |
65-årige | 82,3 | 85,0 |
80-årige | 87,6 | 89,2 |
Kilde: Danmarks Statistik
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet