01 | 06 - Det får du i en investeringsforening

Hvad er et investeringsbevis?

Investeringsbeviser adskiller sig fra aktier og obligationer ved at samle flere værdipapirer i ét papir. Det kan være en fordel, da man på den måde nemt kan sprede sine investeringer.

I korte træk

  • Et investeringsbevis består af flere værdipapirer samlet i ét papir.
  • Med et investeringsbevis bliver du medejer af mange værdipapirer. 
  • Pengene, du investerer, kommer i en pulje med penge fra øvrige investorer, som investeringsforeningen bruger til at købe forskellige aktier og obligationer. 
  • Med et investeringsbevis spredes risikoen ved at investere over mange værdipapirer - risikoen er altså lavere, end hvis du investerer på egen hånd.

Investeringsbeviser er hverken aktier eller obligationer. Det er flere værdipapirer samlet i ét papir, og kursen på investeringsbeviset følger dermed de bagvedliggende værdipapirer.


  • Du bliver medejer af mange værdipapirer
    Ved bare at købe ét bevis i en fond bliver du straks medejer af mange forskellige aktier og/eller obligationer.
  • Pengene kommer i én fælles pulje
    Når du køber et investeringsbevis, lægger vi pengene i én fælles pulje sammen med de øvrige investorers penge. Investeringsforeningen bruger pengene til at købe forskellige aktier eller obligationer på dine vegne i den eller de fonde, du har valgt at investere i.
  • Risikoen spredes over mange værdipapirer
    Fordelen ved en investeringsforening i forhold til at investere på egen hånd er, at du med et investeringsbevis ejer en lille del af en meget stor beholdning af mange aktier og/eller obligationer. På den måde spreder du din risiko og reducerer din samlede risiko for tab.

Eksempel: Sydinvest Bæredygtige Aktier

For hvert bevis du investerer fx i Sydinvest Bæredygtige Aktier, har du automatisk investeret i over 100 forskellige selskaber, som generelt scorer meget højt på ansvarlighed og meget lavt på udledning af CO2:

  • Microsoft
  • Google
  • Visa
  • Nestlé

Hvis du vil se, hvordan beholdningen i fonden Sydinvest Bæredygtige Aktier ser ud lige nu, kan du se den her.

Oversigt