02 | 05 - Følg dine investeringer

Kort om geninvestering

Får du udbetalt udbytte fra en eller flere investeringsforeninger, kan det være fornuftigt at geninvestere pengene. På den måde får du afkast af udbyttet.

Har du valgt at investere i en udbyttebetalende fond, og har du ikke behov for det årlige kontante udbytte, kan det være fornuftigt at geninvestere pengene. Du kan enten gøre det selv, eller du kan lave en geninvesteringsaftale med dit pengeinstitut.

Hvorfor skal jeg geninvestere?

Geninvesterer du dine udbytter, får du ikke blot forrentet din investering, men også udbytterne af din investering. Det kan være en mere fordelagtig løsning for dig end at lade pengene gå ind på en konto til en lav – eller måske slet ingen – rente.

Hvordan geninvesterer jeg investeringsbeviser?

I flere pengeinstitutter kan du få nye investeringsbeviser i stedet for kontant udbytte. De nye investeringsbeviser hedder ”udbyttebeviser” og kan typisk købes til en lidt lavere kurs end markedskursen og uden kurtage til pengeinstituttet.

Spørg i dit pengeinstitut om dine muligheder for at lave en aftale om automatisk geninvestering af dit udbytte. Husk altid at være i god tid inden udbetalingen af udbyttet.

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Oversigt