04 | 06 - Godt i gang med investering 4 min læsetid

Obligationsfonde - kendetegn og generel risiko

Ved du, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du investerer i obligationer? Her kan du læse om Sydinvests obligationsfonde, samt hvilke kendetegn og risici der er forbundet med dem.

Før du beslutter dig for at investere i obligationer, er der nogle forhold, du med fordel kan overveje. Tror du, at renterne vil stige eller falde? Hvilken vej vil valutakurserne gå? Hvordan geninvesteres renter og udtrækninger mest optimalt?

Vurdering af en obligation kræver mere end kendskab til rente
og løbetid.

Derfor kan det være en fordel for dig at investere gennem en investeringsforening, hvis du ikke føler dig klædt på til at træffe de rigtige valg på egen hånd. I en investeringsforening får du den nødvenlige eksperthjælp til at foretage de rigtige valg af obligationer. Det er nemt, fordi du hverken behøver bruge tid eller energi på at geninvestere de løbende udtrækninger og renter fra obligationerne.

Basisobligationer

Sydinvests basisobligationsfonde investerer primært i danske stats- og realkreditobligationer og i internationale statsobligationer. Fondene lægger et solidt fundament for mange medlemmers opsparing. De stabiliserer effektivt din samlede investering, uanset hvordan din risikoprofil ser ud.

  • Kendetegn
    Et stabilt afkast og små kursudsving – det er fonde med relativt sikre papirer
  • Generel risiko
    At renterne stiger, hvilket betyder, at kurserne falder
    At de valutaer, som nogle af fondenes obligationer er udstedt i, falder i kurs.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer er obligationer udstedt af virksomheder. Virksomhedsobligationer udgør en helt speciel aktivklasse. Risikomæssigt kan de opfattes som en blanding af almindelige obligationer og aktier. De er et godt supplement til en opsparing i obligationer og aktier. Typisk opnår man den højeste rente ved investering i lavt ratede virksomhedsobligationer.

  • Kendetegn
    Der er tale om obligationer med mellem-høj risikoprofil. Det kan give store kursudsving i fonden, men der er samtidig udsigt til et højere afkast end på danske obligationer set over længere tid. Den spredning, man opnår i en investeringsforening, er vigtig her.
  • Generel risiko
    Det er vigtigt at vurdere, om obligationsudstederne er i stand til at afdrage deres gæld. Det viser, hvor stor sikkerheden er for at få de investerede penge tilbage.

Obligationer fra højrentelande

Sydinvests fonde med højrentelandeobligationer investerer i obligationer fra lande i Østeuropa, Asien, Latinamerika og Afrika. Disse obligationstyper har en lavere kreditværdighed end fx den danske stat. Den generelt lavere kreditværdighed kompenseres der for med en højere rente, men det betyder dog, at man kan risikere, at enkelte stater eller virksomheder ikke overholder deres betalingsforpligtelser. Derfor er det en fordel at investere i disse obligationer via en investeringsforening, der i kraft af sin størrelse er i stand til at sprede investeringerne på flere stater – og derved reducere risikoen markant på den samlede investering. Tidshorisonten for din investering bør være minimum 4 år, og det er en god idé at supplere med andre investeringer.

  • Kendetegn
    Kendetegnende for disse fonde er, at de investerer i obligationer med en rente, der er højere end den almindelige danske obligationsrente, og at obligationerne generelt har en lavere kreditværdighed. Nogle af fondene afdækker valutakursrisikoen, mens andre investerer i lokalvalutaer.
  • Generel risiko
    Til gengæld for den højere rente må man acceptere højere kursudsving og måske endda i perioder negative afkast. Fondene, som investerer i lokal valuta, har også en valutakursrisiko. Det er dog en forventning, at højrenteobligationer på længere sigt vil give et højere afkast end danske obligationer

Figur 1: Forskel i afkast

Figuren viser de historisk laveste og højeste afkast i procent p.a. i forskellige Sydinvest-obligationsfonde målt på treårs-perioder inden for de seneste 10 år.

Figur 2: Forskel på renteniveau

Figuren viser forskellen på renteniveauet for højrentelandeobligationer, virksomhedsobligationer og danske obligationer ses tydeligt her. Det er også tydeligt, at kursudsvingene ved både virksomhedsobligationer og højrenteobligationer er større end ved en 5-årig dansk obligation.
Kilde: Sydinvest og Bloomberg

Oversigt

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet