03 | 06 - Godt i gang med investering

Om investeringsfonde og dine muligheder

Når du skal i gang med at investere, har du sikkert en holdning til, hvad du gerne vil investere i. Investeringsforeningen Sydinvest tilbyder et bredt udvalg af investeringsmuligheder fordelt over forskellige obligations- og aktiefonde. Her får du en kort introduktion.

I Danmark er der mange forskellige udbydere af investeringsprodukter, og ser man på Sydinvest, findes der mange forskellige fonde med forskellige investeringsprofiler. Fondene er henholdsvis aktiefonde, obligationsfonde og blandede fonde. Hver fond investerer i ganske bestemte typer af værdipapirer. De enkelte fondes investeringsprofiler fortæller, hvad fondene investerer i. Nogle fonde har et bredt investeringsunivers, andre et mere afgrænset.

Fondens investeringsunivers

Fondens navn antyder som regel fondens investeringsunivers, men du kan ikke altid regne med det. Fx er det nogenlunde klart, at Sydinvest Danmark investerer i danske aktier, men det kunne i teorien også være danske obligationer. Du skal også være opmærksom på, at to fonde med samme navn fra to forskellige investeringsforeninger sagtens kan investere i noget forskelligt. Det er derfor altid en god idé at læse fondens investeringsprofil, inden du investerer i produktet.

Eksempler på navn og investeringsprofil

Sydinvest Danmark
Investerer i danske aktier. Investeringerne spredes på et stort antal virksomheder i forskellige brancher, dog primært i de store selskaber.

Sydinvest Korte Obligationer
Investerer fortrinsvis i kursstabile danske obligationer. Skattemæssigt er afdelingen målrettet personer med frie midler. Fonden udbetaler hvert år et udbytte på niveau med den gennemsnitlige obligationsrente.

Morningstar Global Bæredygtig
Investerer globalt i aktier i 100 selskaber, som er globalt førende inden for bæredygtighed. Mindst 90 % af formuen skal være investeret i de aktier, der indgår i Morningstars Global Markets Sustainability Leaders Index.

Se en optegnelse over alle fonde i Sydinvest, og læs mere om, hvad de investerer i, her.

Oversigt

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet