03 | 05 - Følg dine investeringer 2 min læsetid

Sådan følger du dine investeringer

Du kan enten følge udviklingen af dine investeringer i din netbank, eller du kan få information hos den investeringsforening, du har investeret i, ved at besøge hjemmesiden. Her kan du læse om, hvordan du følger dine investeringer i Sydinvest.

Har du investeringsbeviser i Sydinvest, kan du på sydinvest.dk få nyheder, se fondenes historiske og daglige afkast og samtidig følge dine investeringer på nærmeste hold.

Netbank

Du kan også altid følge udviklingen af dine investeringer i din netbank. Der er dog stor forskel på, hvad de forskellige pengeinstitutter tilbyder af informationer om dine investeringer. Men de fleste pengeinstitutter viser kursudviklingen og afkastene på dine investeringer.

Hvis du ønsker at gå mere i dybden med, hvad du helt nøjagtigt investerer i, finder du svaret via de investeringsforeninger, hvor du har dine investeringer. Eksempelvis på sydinvest.dk/fonde, hvor du får det fulde opdaterede overblik og en stor mængde informationer. Du kan også finde aktuelle kurser, som opdateres mindst tre gange dagligt, og du kan se aktuelle købs- og salgskurser, hvis du overvejer at købe eller sælge dine investeringsbeviser. Under hver fond kan du læse mere om fonden og dens investeringsstrategi, risikoklasse, omkostninger m.v.

Det er også muligt at finde meget specifikke oplysninger om de enkelte fonde. På fondenes profilsider kan du læse om:


  • Afkast
    Siden viser både de historiske afkast og udbytter og officielle indre værdier. Du har her mulighed for selv at bestemme, hvilken afkastperiode du vil se. Du kan få overblik over afkastet i perioder, som er fastlagt af systemet (fx år), og inden for tidsrum, som du selv fastsætter ved at indsætte to datoer. Som udgangspunkt sammenlignes dit fondsvalg med fondens benchmark.
  • Beholdning
    Her kan du se, hvilke aktier eller obligationer du har investeret i, og hvordan landefordelingen er. Du kan se, hvilke selskaber eller obligationer porteføljemanageren har haft fokus på. Her får du indblik i alle fondens positioner, samt hvor stor en andel af den samlede investering de udgør. Oplysningerne på siden bliver opdateret hver måned.
  • Risiko
    Her finder du ud af, hvor risikobetonede dine investeringer er. Ud over risikoskalaen får du oplysninger om fondens nøgletal og historiske afkastudsving.
  • Omkostninger
    Under dette menupunkt kan du se, hvilke omkostninger der er forbundet med at investere i netop denne fond.

Vil du gerne være på forkant med nyhederne, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på sydinvest.dk/nyhedsbrev.

Oversigt

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet