06 | 06 - Det får du i en investeringsforening

Hvad koster det at investere?

Når du sparer op i aktier og obligationer, løber der omkostninger på til både køb, salg og pleje af dine investeringer. Det gælder både, hvis du investerer i en forening, og hvis du investerer på egen hånd.

I korte træk

  • Kort fortalt koster det lidt at investere. Men prisen skal altid ses i forhold til det, du får ud af at investere.   
  • Man skelner mellem løbende omkostninger (eksempelvis daglig drift af en forening) og omkostninger ved køb eller salg af investeringsbeviser - de såkaldte transaktionsomkostninger.
  • Som investor betaler du for, at investeringsforeningen plejer din investering - det er løbende omkostninger. Når du får dit afkast, er disse omkostninger allerede trukket fra.
  • Du betaler også for at købe eller sælge et investeringsbevis. 

Når du investerer i en forening, er du som medlem med til at betale foreningens omkostninger. Uanset hvilken forening du investerer i, forsøger man altid at holde omkostningerne så lave som muligt. Det er i alles interesse, for jo lavere omkostninger, des højere afkast og dermed bedre konkurrenceevne. I Sydinvest købes og sælges værdipapirer med det formål at pleje investorernes formue bedst muligt. Da foreningen handler store beløb ad gangen, forsøger man at få så gode handelsvilkår som muligt, men i sidste ende er der alligevel omkostninger forbundet med at spare op i en investeringsforening. Det skal du huske at tage med i dine overvejelser, før du køber dine investeringsbeviser. Ud over omkostningerne i Sydinvest vil du som investor også skulle betale et gebyr til VP Securities (Værdipapircentralen) og kurtage til et pengeinstitut eller et handelssted, når du køber eller sælger investeringsbeviser. Kurtagens størrelse er afhængig af, hvor og hvordan du handler.

To principper for beregning af omkostninger

Overordnet set bliver omkostningerne beregnet på baggrund af to forskellige principper. På den ene side har vi de løbende omkostninger, hvor princippet er, at investorerne i fællesskab betaler for den daglige drift af foreningen. På den anden side har vi de omkostninger, der er, når man køber eller sælger investeringsbeviserne. Hovedtanken bag dette princip er at holde investorerne i foreningen skadesløse for de udgifter, der er forbundet med, at andre investorer køber og sælger investeringsbeviser.

Når du får oplyst årets afkast, er de løbende omkostninger allerede trukket fra i kursen.

Omkostninger, medlemmerne betaler løbende

Når du har købt dine investeringsbeviser, plejer investerings-foreningen din investering. For denne service betaler investorerne de løbende omkostninger, der er ved at drive en investeringsforening. Vi deler udgiften op i løbende omkostninger og foreningens transaktionsomkostninger. Når du får oplyst årets afkast, er de løbende omkostninger allerede trukket fra i kursen.

De løbende omkostninger dækker omkostninger til lønninger, it, husleje, medlemsinformation, markedsføring, VP-gebyr, depotgebyr og formidlingsprovision m.m. Alle omkostninger fremgår af de enkelte fondes regnskaber, som du kan se i foreningens hel- og halvårsrapport.

Transaktionsomkostninger dækker foreningens udgifter ved at handle værdipapirer. Det er kun transaktionsomkostninger ved den løbende drift, der indgår. Omkostninger ved foreningens køb eller salg af værdipapirer, når investorer indtræder i eller udtræder af foreningen, indgår ikke.

Medlemmernes omkostninger ved køb og salg af investeringsbeviser

Det er bestemt i investeringsforeningsloven, at investorer i en børsnoteret forening ikke skal betale de omkostninger, der er forbundet med andre investorers køb og salg af beviser. Derfor gælder det for børsnoterede investeringsforeninger, at der er et tillæg ved køb (indtrædelse) og et fradrag ved salg af investeringsbeviser (udtrædelse).

Indtrædelse
Når der er købere af beviser, får vi flere penge ind i fonden. Det betyder, at vi skal købe flere værdipapirer til fonden. Udgifterne til det bliver dækket af køberne af beviserne, ved at de betaler en kurs, der ligger lidt over indre værdi (den regnskabsmæssige værdi). Dette tillæg hedder 'Indtrædelse' og vises for de forskellige fonde i Sydinvests tegningsprospekt. Det varierer fra fond til fond og dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med indtrædelse i fonden, herunder omkostninger ved køb af værdipapirer.

Udtrædelse
Når der er sælgere af beviser, skal investeringsforeningen sælge værdipapirer for at kunne tilbagebetale pengene for beviserne. De omkostninger, der er ved salget af værdipapirerne, bliver dækket af de investorer, der ønsker at sælge.

Det sker ved at trække et fradrag fra i den indre værdi – og dermed salgskursen. Omkostningerne til udtrædelse er de omkostninger, som foreningen har, når den skal tilbagekøbe investeringsbeviser i en fond. Omkostningerne dækker foreningens udgifter til omkostninger ved salg af værdipapirer for at udbetale penge til de investorer, der sælger investeringsbeviser. Satserne for de enkelte fonde kan du se i foreningens tegningsprospekt

Dyre og billige fonde

Nogle fonde i Sydinvest er dyrere end andre. Jo mere risikofyldt og kompliceret et investeringsområde er, desto større er udgifterne til rådgivning og pleje af formuen. Sydinvest Korte Obligationer, der investerer i korte danske obligationer, har som forventeligt de laveste omkostninger. Sydinvest Globale EM-aktier, som har et investeringsområde, der dækker mange lande, brancher og valutaer med høj risiko, er en af de dyre fonde.

Eksempel: Prisen på investeringsbeviser

Prisen – eller købs- og salgskursen – på investeringsbeviser bliver bestemt ud fra den beregnede indre værdi i fonden.

Hvis vi bruger Sydinvest HøjrenteLande som eksempel og siger, at den indre værdi er opgjort til 100 kr. pr. bevis, vil Sydinvest eksempelvis sætte følgende priser:

Foreningens salgspris:
100,00 kr. + 0,50 % (emissionstillæg) = 100,50

Foreningens købspris:
100,00 kr. ÷ 0,50 % (indløsningsfradrag) = 99,50 kr.

Umiddelbart er der ret stor forskel på købs- og salgsprisen, men i praksis sørger en marketmaker for at sætte handelspriser i markedet, hvor forskellen mellem købs- og salgspriser bliver mindre.

Figur 1 Kursinterval i forhold til indre værdi

Figuren viser, i hvilket interval kursen på et investeringsbevis kan ligge i forhold til indre værdi. Er der flere købere end sælgere, er fonden i emission, og handelskursen vil ligge mellem indre værdi og emissionskursen. Omvendt kan købskursen være lavere end indre værdi, hvis der er flest sælgere.

Den pris, det koster at gennemføre en handel.

Et formelt, lovpåkrævet dokument, der giver en beskrivelse af investeringsforeningen, de enkelte fonde i foreningen og fx gældende juridiske forhold. Prospektet skal løbende ajourføres, så det til enhver tid giver et retvisende billede af foreningen.

Den indre værdi er den regnskabsmæssige værdi af et bevis i en forening. Den beregnes ved at dividere fondens samlede formue med antallet af udstedte beviser. Den indre værdi bliver beregnet flere gange dagligt

En marketmaker er en finansiel institution, fx et pengeinstitut, som skaber et marked for et værdipapir. Marketmakeren forpligter sig således til løbende at stille købs- og salgskurser i værdipapiret og tage en beholdning af værdipapiret, hvis man ikke kan finde en køber i markedet med de aktuelle kurser.

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Oversigt